Ls hjt

Center for Frihedsteknologi i Aarhus Kommune spørger messedeltagere til råds.

 

Værdi boksAf Helle Veel, Dansk Rehab Group, helle@humancsr.dk

Center for Frihedsteknologi i Aarhus Kommune lokker med en konkurrence, hvor deltagerne kan vinde lækkerier. For at være med skal de udfylde et spørgeskema anonymt, hvor de skal forholde sig til følgende spørgsmål:


·  Hvad er god livskvalitet for dig?

·  Hvad er vigtigt for, at du kan leve et værdigt liv nu og i fremtiden?

· Hvilke forventninger har du til hjælp fra det offentlige: Menneskeligt, praktisk og økonomisk?


En af deltagerne var Betina Lassen fra Næstved, som deltog som fagperson. Hun arbejder inden for ældreområdet med demens og psykiatri. Især det sidste spørgsmål fik hende til at reflektere og siden hen drømme om ændrede tilstande.


-  Jeg håber, at vi fremover kommer til at se mere på det rent menneskelige i stedet for altid at skulle forholde os til økonomi. Det er ikke sjovt at skulle fortælle borgerne, at de ikke kan få hjælp, fordi kommunen ikke har råd til det, fortæller den 40-årige Betina Lassen.


Hun tilføjer, at hun efter syv års erfaring er blevet bedre til at formulere sig, så hun får flere ting igennem.


-  Det er lidt tankevækkende, at de ansattes måde at formulere sig på kan være afgørende for, om en borger kan få tildelt et hjælpemiddel, siger hun.

Besvarelserne skal bruges

De mange svar fra borgere, pårørende og fagpersoner skal bruges, når Aarhus Kommune skal holde Careware Messen i 2017.


-  Det bliver spændende at analysere svarene og finde ud af, om kommunerne gør det, som borgerne ønsker, siger Gitte Møhler Christiansen fra Aarhus Kommune og tilføjer, at de mange svar skal analyseres, så de får afsmittende effekt på Careware 2017.

Nyheder

03. jul:

Advarsel mod International Fairs Directory

Vær opmærksom - der er udsendt brev og skema med opfordring til opdatering af stamdata.

11. jan:

Health & Rehab Scandinavia 2018

- Skandinaviens største fagmesse for sundhedsteknologi og hjælpemidler i maj 2018.

09. jul:

Besøgsstatistik 2016

Se detaljeret besøgsstatistik for 2016.

01. jun:

Få et overblik over nyheder på messen

De tre dage på messen bød på en lang række artikler, billeder og videoer bragt på hjemmesiden, i et dagligt nyhedsbrev, på Facebook, Instagram og Twitter.

13. maj:

I 2016 og 2017 venter store messebegivenheder

REHACARE i Düsseldorf til september trækker rekordmange danske udstillere, og i 2017 venter rundt jubilæum i Japan.