Ls hjt

Vær opmærksom - der er udsendt brev og skema med opfordring til opdatering af stamdata.

 

Vores udstillere bliver desværre med jævne mellemrum kontaktet af forskellige udenlandske foretagender og senest i sidste uge, hvor MULPOR Company S.A., Uruguay, der driver International Fairs Directory, der udsendt et brev samt et skema, hvor de beder vores udstillere om at opdaterer stamdata, så de fremstår korrekt i deres ”International Fairs Directory”.

 

Firmaet tilbyder optagelse i Fairs Diretory, som de betegner som det største søgeværktøj globalt set. Det fremgår, med småt, af skemaet, at man med en underskrift binder sig til at betale EUR 1212 pr. år for en 3-årig periode.

 

Dette og øvrige lignende firmaer opererer i flere lande, og i Tyskland er der afsagt dom i en sag mod firmaet Construct Data Verlag AG.

Construct Data Verlag AG er blevet dømt for bedrageri, de har ikke ret til at gøre krav om betaling gældende mod en kunde, der havde underskrevet firmaets formular, kundens optagelse på internetsiden skal slettes, og Construct Data Verlag AG skal betale begge parters sagsomkostninger.  

 

Dansk Rehab Gruppe og Health & Rehab Scandinavia har på intet tidspunkt haft noget med firmaet at gøre og har ikke udleveret navne eller adresser på udstillere. Disse skaffer de sig selv ved at kopiere fra de forskellige udstillingers hjemmeside.

Vi tager stærkt afstand fra firmaets metoder, og vi vil på det kraftigste opfordre vores udstillere til at vurdere, om de vil optages på hjemmesiden - vi mener ikke, det er pengene værd.  

 

Generelt opfordrer vi vore udstillere til at være opmærksomme, hvis de bliver kontaktet af firmaer, der påstår at have et samarbejde med Health & Rehab Scandinavia.

 

Venlig hilsen Dansk Rehab Gruppe / Health & Rehab Scandinavia

 

LÆS ADVARSLER PÅ NETTET (Google-søgning)

Nyheder

03. jul:

Advarsel mod International Fairs Directory

Vær opmærksom - der er udsendt brev og skema med opfordring til opdatering af stamdata.

11. jan:

Health & Rehab Scandinavia 2018

- Skandinaviens største fagmesse for sundhedsteknologi og hjælpemidler i maj 2018.

09. jul:

Besøgsstatistik 2016

Se detaljeret besøgsstatistik for 2016.

01. jun:

Få et overblik over nyheder på messen

De tre dage på messen bød på en lang række artikler, billeder og videoer bragt på hjemmesiden, i et dagligt nyhedsbrev, på Facebook, Instagram og Twitter.

13. maj:

I 2016 og 2017 venter store messebegivenheder

REHACARE i Düsseldorf til september trækker rekordmange danske udstillere, og i 2017 venter rundt jubilæum i Japan.