DANISH HEALTH FORUM

 Social- og Sundhedstopmøde

Messecenter Herning Kongrescenter 5 – 8 maj 2011

Anbefalinger 

Læs her hvad besøgende på Health & Rehab 2010 udtaler:

 

 

Vi er på jagt efter nyheder
"Vi er her for at se nyheder og holde os ajour med udviklingen. Og så er det utrolig godt at kunne pleje sine kontakter og møde kolleger.

Vi er personligt opsatte på nyheder om forflytninger, da det jo har direkte påvirkning på vores arbejdsliv."

Mona Sommer Jensen, Camilla Klejn og Helle Degn, ansatte i Norddjurs Kommune

 

Jeg føler mig så godt tilpas
"Det kan måske lyde underligt, men jeg føler mig så godt tilpas. Her på messen kan man være, som man vil med de handicap, man har, uden at nogen måske ser lidt skævt til en. Og så er jeg personligt involveret i noget handicapidræt."
Karen Hansen, pensionist

 

Danske produkter er bedst
En international delegation af forhandlere besøgte Health & Rehab 2010. En af dem, som har valgt at besøge messen var Mrs. Darnault fra det franske firma; Cree. Hun fortæller:

"Danmark har de bedste produtker, når det gælder sikkerhed, kvalitet og æstetik. Derfor vender vi altid tilbage til Danmark."

 

Ergoterapeut-studerende på Health & Rehab

70 ergoterapeut-studerende besøgte Health & Rehab 2010 for at blive klogere på demens og ikke mindst den nye velfærdsteknologi. Efter et oplæg strømmede de studerende ud på mesen for at få syn for sagen. Se nolge af deres udtalelser:

 

"Det vigtigste er nok at opleve, hvor mange hjælpemidler, der faktisk eksisterer. Opfindsomheden er stor - jeg var mest imponeret over den drejbare håndvask, der gjorde den personlige hygiejne nemmere."
Katrine Fink

 

Jeg får masser af inspiration til studiet og ikke mindst de fremtidige jobmuligheder. Og så er det en god mulighed for at komme lidt væk fra skolebænken og opleve noget nyt."

Anne Marie Larsen

 

"Det er genialt, at man med de nye hjælpemidler kan give demente et langt bedre liv. Jeg er spændt på at se de programmer, der bliver udviklet til Nintendo Wii."

Thea E. Kjærgaard

 

"Demente har også ret til et værdigt liv - mens de bor hjemme, og når de kommer på plejehjem. Her er det utroligt, som de nye hjælpemidler kan øge livskvaliteten. Man må blot håbe, at der også er råd til det."
Rikke Olsen

 

 

Health & Rehab 2009

 

Den 13. maj 2009 tog vi - en gruppe på 8 ergoterapeutstuderende fra 4. semester på VIA University College, Århus – til Fredericia Messecenter for at deltage i Health & Rehab-messen.
Vi fik alle et meget stort udbytte af at se standene og af at gå rundt sammen i små grupper for at røre ved og afprøve de udstillede hjælpemidler.
I vores studieforløb har vi været i klinisk undervisning (praktik), og vi kunne umiddelbart forholde os til, at flere af de klienter, vi havde mødt på vores vej, kunne have gavn af de udstillede hjælpemidler til , af deres betydningsfulde aktiviteter.
Ergoterapeutforeningen afholdt i forbindelse med messen et mini-seminar.

Vi deltog i undervisning om teknologi og hjælpemidler og en workshop. Arrangøren havde opfordret dem, der stod på standene, til at pakke noget materiale til os; det var ren luksus at blive forkælet med information, brochurer, kuglepenne, is m.m.
Vi har flere gange efterfølgende snakket om "den stol, vi så på messen" eller "det, hende fra hjælpemiddelinstituttet fortalte os" i vores hverdag på skolen.
Det at komme på messe har givet os en udvidet mulighed for at fordybe os sammen på en lettilgængelig måde.
Helene Honoré, ergoterapeutstuderende

 

 

Ressourceteamet fra Møllevang var alle af sted på Rehab messen, for
at hente inspiration til, at forbedre det fysiske arbejdsmiljø indenfor plejen.
Vi så mange nye og interessante hjælpemidler, som kunne bruges indenfor
vores område. Vi fik også nogle gode ideer til vores daglige arbejde fra
diverse workshops som vi deltog i.
Der er også efterfølgende blevet indkøbt et hjælpemiddel, fra
messen, som har forbedret arbejdsmiljøet for kontorpersonalet.
Alt i alt en god oplevelse som vi fortsat håber at kunne deltage i, til
fremtidige inspiration og forbedringer.
Charlotte Smed / Tina Moss, Møllevang distrikt 3, Randers

 

 

"Jeg deltager hvert år med stort udbytte på messen. Jeg kommer dels fordi jeg her får et rigtig godt overblik over hvad der rør sig indenfor det område, jeg i det daglige har ansvaret for.

Det jeg specielt kigger med interesse efter er motionsredskaber og lignende, møbler samt tilbud om senioraktiviteter.

Herudover er det også givtigt for mig af at træffe kolleger og forretningsforbindelser fra hele landet."
Mogens Persson, Leder af Aktivitetshusene, Halsnæs Kommune

 

Hvor finder jeg svaret på morgendagens udfordringer?

Et entydigt svar fides sikkert ikke, men jeg vælger Health & Rehab messerne, når jeg skal søge inspiration, og forsøge at få overblik over eksisterende muligheder og nye udviklingstendenser. Altid går jeg beriget derfra, uanset om der er afsat en eller flere dage. Jeg ved, at arrangør og udstillere hver gang lægger sig i selen for, at netop denne messe skal blive den inspiration jeg søger, uanset om jeg kommer som kunde, gæst eller bruger.

Lene Thiemer Hedegaard

Projektkoordinator, dagcentret på Sofiegården, Vejle Kommune

 

UPDATE
Tungen kommer til undsætning når du ikke kan bevæge dine hænder og arme.
En sansestimulerende vest - Protac MyFit
Danish Health Forum - Social- og Sundhedstopmøde 5. - 8. maj 2011
TILMELD NEWSLETTER
Tilmeld

NORDENS STØRSTE MESSE FOR HJÆLPEMIDLER, SERVICEYDELSER SAMT PLEJE- OG SYGEHUSUDSTYR

HEALTH & REHAB / BREDBALLE BYVEJ 63 / DK-7120 VEJLE / DENMARK / T. +45 7581 4088 / INFO@HEALTH-REHAB.COM